Ollerup Open - Fællesskabende minder
|
RESULTATER 2010 Se resultater for Ollerup Open 2010 her. ![]() |
Af Theis Tronholm
For trejde år i træk blev Ollerup Open en succes. På dagen blev der konkurreret i henholdsvis rytme, performance og teamgym (under teamgym blev der kun fokuseret på spring, ikke rytme), men desværre var der ikke nok der havde tilmeldt sig til tumbling konkurrencen, så den får vi forhåbentlig at se næste år.
Efter præmieoverrækkelse og spisning, blev der afholdt en surprise. Surprisen bestod af en opvisning fra vores eget elevholds danselinje, og vinderen af Flip a Trick konkurrencen. Efter surprisen blev der afholdt en hyggelig aftencafé for de hold, der havde valgt at overnatte på skolen. Dagen efter var der mulighed for disse hold at afholde en træning i springcentret.
Til sidst vil vi gerne takke de frivillige dommere for at komme, og gøre et fantastisk arbejde. Uden dommerne vil der ikke havde været noget Ollerup Open! Så tusinde tak.
Vindere 2011
Vinderne i de forskellige rækker ser således ud:
Junior Teamgym: Bolbro 1
Ynglinge/Senior Teamgym: Fyns Rep. hold
Rytme: Fyns Rep. hold
Performance: Eskildstrup
OLLERUP OPEN 2010
Af Peter Sabro og Annette Stubkjær
Blev igen i år en succes både for deltagere og arrangørene. Dagen bød på konkurrence i både rytme, performance og spring gymnastik i forskellige niveauer. Selvom alle hold kun er i starten af sæsonen var der gejst og udstråling at se i gymnasternes øjne. Dagen begyndte med fællesopvarmning inden Team Gym startede konkurrencerne over middag. Efter en masse flotte spring og udførelse blev OD-Hallen åbnet af Ollerup Dans Linie som viste en spændende koreografi. Så blev der gjort klar til Performance som blev efterfulgt af Rytme konkurrence.
Som noget nyt blev Ollerup Open afsluttet med to surprise shows, der bestod af 4 dygtige hip hop dansere fra København og en elev fra Ollerup, som optrådte med en anderledes og storslået optræden med sjippetov. For de 4 overnattende hold blev der hygget i opholdsstuen med saft, kage og sang som en stille afslutning på en spændende og vellykket konkurrence dag.
For arrangørrene var Ollerup Open en spændende opgave at stå for, men dog også udfordrende. Der blev arbejdet hårdt op til stævnet med at få skaffet dommere, lavet en ordentlig konkurrence plan, få styr på det praktiske op til selve dagen osv. Heldigvis var forberedelserne alt besværet værd, for Ollerup Open 2010 blev en stor oplevelse og god erfaring for alle FIL-eleverne (fremtidens idrætsleder).
VINDERNE
Første konkurrence var Junior Piger, hvor hele 8 hold stillede op. Det blev en spændende konkurrence, og det var Bolbro 1, som var sejrende for andet år i træk.
I Ynglinge Drenge, hvor kun et hold stillede op, vandt SPD Talent Team med flotte spring i både trampolin og på bane.
For Senior Kvinder havde vi endnu en 1-holds konkurrence, men her viste Ollerup 1 et godt mix af sikre spring og højt niveau.
Til slut i TeamGym konkurrence var Senior Herre på gulvet. En interessant konkurrence, hvor Ollerup 2 kom på 4. pladsen med anderledes musik og gode spring. Vinderne blev Sauna Boys, som præsterede at slå Ollerup 1 i en spændende dyst med kun 0,88 point
Så startede den rytmiske del af Ollerup Open. For Performance vandt Ollerup med en spændende opvisning, som de desværre var det eneste hold, der stillede op i.
I Junior/Ynglinge Rytme vandt endnu en gang Bolbro 1 med en flot konkurrence serie.
Til slut var det Senior Rytme og her viste Ollerup en flot stole dans, som gav en anden plads. Vinderne blev igen GFH’s Rulleskodrenge som gav en meget anderledes og spændende koreografi.
DOMMERNE
Vi vil gerne sige en stor tak til vores 6 dommer i Performance/Rytme samt TeamGym konkurrencerne. De gjorde et rigtig flot stykke arbejde og uden jer havde vi ikke kunne afholde en dag som denne.
PROMOTION VIDEO
Gymnastikhøjskolen i Ollerup - Svendborgvej 3 - 5762 Vester Skerninge - Tlf.: +45 62 24 12 30 - info@ollerup.dk
Samarbejdspartnere: EuroGym og PE-Redskaber.
Samarbejdspartnere: EuroGym og PE-Redskaber.






